GeorgBrandesEtPortræt

Udgang, dets Klimaks og Slutningsapoteose: Ind*

toget i Tuilerierne efter Tilbagekomsten fra

Elba . . .

Georg Brandes stod paa Katedret, samlende sig

i en Pause til »Tigerspringet«, som var hans Udtryk

for kunstnerisk Inspiration og Koncentration. Han

lod Blikket glide søgende ud over den fyldte Sal,

strejfede en Skikkelse, der yndefuldt rødmende

bøjede sig under hans følsomme Blik, rev Blikket

bort og løftede Ansigtet mod Loftet, med den kend*

te Strubelyd, der ligesom samlede ham paa én Gang

til det sidste

Choc

og til dets Beherskelse. Saa tog

han fat . . .

Han begyndte stille, forberedende. Skildrede

Morgentimerne i Paris, Folkehobens Marsch til

Karusselpladsen, Uroen, de første spredte Raab:

Leve Kejseren! Saa hørtes i det Fjerne Vaaben?

klirren, Hestetrampen og Kanonvognenes rum*

lende Torden. Timerne gik. Trikoloren hejstes paa

Tuilerierne, Arbejderne drog syngende gennem

Gaderne, Napoleons Tilhængere, Ministre, Stald?

mestre, Kammertjenere, Hoffets Herrer og Damer

besatte Slottet. I Tronsalen forsamledes Kejser?

dømmets Hertuger, Marchallerne og Generalerne

med de sejrskronede Navne, Dronningerne Hor?

tense og Julie. Timerne gik. Lysene tændtes. Utaal?

modigheden steg — blev til Angst . . .

Da hørtes endelig henad A ften Raab langs

177