GeorgBrandesEtPortræt

som Brevpresser. Som Tegn paa hans »fornuftige

Vaner« stod der ved Døren ud til Gangen et Par

solide Haandvægte, i et Hjørne et andet trofast

Tegn: den gamle, stærkt medtagne Rejsekoffert.

Naar Aarebetændelsen plagede ham, holdt han saa

længe som muligt ud inde i Arbejdsværelset, hvor

elektriske Traade fra Loftslampen i fortvivlede

Forviklinger stod i Kontakt med det syge Ben, hvis

støvleløse Fod hvilede paa en Skammel under Skri*

vebordet. Tvang Sygdommen ham til Sengs, sad

han oprejst i Sengen, støttet til et Bjerg af Puder,

arbejdende — med det gule Koncept paa et Skrive*

underlag, Rejseblækhuset og en Dynge af Bøger

ovenpaa Tæppet. Da jeg en Dag ringede paa, og

der i Øjeblikket ingen var hjemme til at lukke op,

var han i sin Utaalmodighed sprunget ud af $en*

gen og aabnede selv Døren paa Klem. »Kom dog

indenfor og luk Døren,« udbrød han, da han saa

at det var mig — hvorpaa han i den bare Skjorte,

barfodet og med det i Skyndingen løsrevne Ban*

dagebind slæbende et Par Meter efter sig, ilede i

Forvejen tilbage til Sygelejet. — En anden Gang,

da jeg fandt ham i Sengen, pegede han, i samme

Øjeblik jeg traadte ind, fortvivlet paa en tyk Pak*

ke Manuskript, der laa ovenpaa Tæppet og ud*

brød: »Se engang, hvilke Bjerge Mennesker sender

mig ind ad Døren! D ette her« — og han løftede

Bunken anraabende i V ejret — »dette her er fra

*95