208 / 361
rede mig i Forgaars — hun er Spiritist — at der
fra mig udgaar et »Fluidum«, der paavirker
Kvinder, som var jeg ung o. s. v., o. s. v. —
saa
jeg kan sagtens.
Jeg maa da altsaa findes at
være, hvad man med et mytologisk Udtryk kal#
der
lykkelig.
Jeg er 30 Aar ældre end den halv#
hundredaarige Landmandsbank og er lige saa
usolid.
Hvad kan et Menneske forlange mere!
Jeg vil da heller intet mere forlange, kun
ønske
Dem,
hvad jeg tilkæmper mig selv, en
Smule Nattero til at nedskrive, hvad der syssel#
sætter mig.
Hvad jeg vil skrive, er visselig ikke videre
dejligt; men jeg kan ikke gøre det bedre, og det
interesserer mig, mens det staar paa. Jeg stu#
derer meget; det morer mig at faa noget
nyt
at
vide. Jeg kan sige som den gamle Historiker
Ranke sagde: »Jeg er nysgerrig.« Han vilde
dermed afbøde Komplimenter for sin Flid. Men
ogsaa jeg er nysgerrig, ikke overfor de Gen#
stande, hvorom der sladres i Kjøbenhavn, men
nysgerrig efter at kende 3000 Aar gamle For#
hold, Tænkemaader, Kunstfrembringelser.
Saaledes glemmer jeg mine Genvordigheder.
Glem De Deres! Skriv dem i den Bog, der
er bedre og tykkere end Biblen: Glemme#
bogen.« —
Og dog glemte heller ikke han sine Genvordig*
heder. Naar Arbejdet var færdiggjort, naar Syg*
dommen, som han med et for ham karakteristisk
200