GeorgBrandesEtPortræt

lidenskabeligere og stemningsfuldere end som

25 Aar. Og det er jeg arme So. —

Kunde jeg skrive Noveller, skrev jeg en:

Den traadløse Ariadne.

I vore Dage, da den traadløse Telegraf har

erstattet den tidligere, er ogsaa den moderne

Ariadne blevet traadløs, skønt det var Traas

den, der var hendes egentlige Særkende.

Jeg kender en Theseus, der gik vild i Laby*

rinthen, fordi Ariadne, da han rakte Haanden

ud efter Traaden, svarte: jeg er moderne, alts

saa traadløs.

Nu er jo Labyrinthen udgravet af Dr. Evans,

og flere af mine franske Venner har set den.

Men jeg er en utaalmodig Sjæl og gaar bestans

dig vild i den, saa godt jeg i Grunden kender

den.«

Sjælens Ensomhedsfølelse og Sansernes over*

følsomme Irritabilitet var Brydningsspillet i Georg

Brandes' jødiske Psyke. Deraf hans Hvileløshed,

hans Rodløshed, der gav sig Udslag i hektisk Vis

talitet

V ivacitet — deraf ogsaa hans Lidelse.

Hans

Lidelse var

i dybeste Forstand af nervøs Nas

tur:

Uro, Pirrelighed

indtil Hidsighed, Søvnløshed

— Aarebetændelsen, som plagede

ham, var kun en

Anledning, ikke Aarsag

til hans

Lidelse.

D en ners

vøse

Lidelse sad som

en evig irriterende Spore i

hans Hud,

kastede hans

Sind

mellem

Scylla

203