216 / 361
». . . Ikke at jeg vil stræbe at faa en Læser mer;
jeg skriver nærmest for at sysselsætte mig
selv.
— Jeg har i de sidste syv Uger været mutters
alene i den hede By fra Morgen til Aften; men
jeg har læst og læser fra Morgen til Aften, og
Læsningen holder mig aldeles skadesløs for Oms
gang med Mennesker. Nu har jeg i en Maa*
nedstid kun læst græsk Literatur og finder mere
Fornøjelse deri end i Omgang med de mange
Fremmede, der keder mig med Besøg for at se
paa Dyret. —
I disse Dage tog jeg Deres
Hugo David
for
mig paany og følte mig velgørende paavirket af
Bogens Friskhed og Liv. Dens Modtagelse af
Publikum svarede vel neppe til Deres Forvent*
ninger. I Poeter er saa forvænte. Folk som jeg,
hvis Læsere eller Køberes Tal sjældent naar
Tusind, i mange Tilfælde holder sig ved de
400,
er mindre fordringsfulde, har ingen Forvent*
ninger, og skuffes derfor ikke.
Gamle Fyre som jeg, der ser udover en fir*
sindstyve Aar, og véd, de ikke har langt igen,
kan ud fra deres omfangsrige Erfaringer for*
sikre, at en bedre Sysselsættelse end det at
erhverve sig Kundskaber og omsætte dem, gives
der næppe.
Jeg er mer end 26 Aar ældre end De, altsaa
hører jeg til Tiden et kvart Aarhundrede før
Deres, og jeg kan uegennyttigt forsikre, det er
behageligt at begynde med, paa et eller andet
Punkt at føle og lodde sin Uvidenhed, saa for*
søge at afhjælpe den ved foreløbig Orientering,
208