GeorgBrandesEtPortræt

og efterhaanden fordybe sig helt i et eller andet

Æmne, saa de mange pinlige Indtryk fra Oms

verdenen om end ikke helt preller af, saa dog

afstumpes imod den Kobbermur, Interessen for

Æmnet bygger.« —

Lange var Forberedelserne, idelig afbrudt af

Sygdom. Nu og da sendte han mig et H jertesuk —

som følgende:

». . . Heldigvis kan jeg nu og da læse noget, og

jeg læser da aldrig moderne Bøger, som er tykke

og keder mig, men gamle Ting fra det 18. Aars

hundrede, da Verden var endnu mere barbarisk

end nu, men da der var nogle gode Hoveder i

Frankrig, som bekæmpede Vanviddet. Blot det

kongelige Bibliotek var bedre forsynet!«

Men allerede 14 Dage efter paa selve Nytaarss

dag lyder Arbejdsfløjten:

»Jeg har paany fordybet mig i et større Ars

bejd, har desværre spildt altfor megen Tid,

siden jeg i Maj var færdig med Goethe, uden

at samle mig. Nu véd jeg, hvad jeg vil. Jeg vil

skrive et stort Værk om Voltaire. Det er kun

beklageligt, at Materialierne dertil højst ufulds

komment er at opdrive i Kjøbenhavn. Jeg vil

spørge mig for, om jeg undtagelsesvis kan faa

Bøger tilsendt fra Nobelbiblioteket i Stockholm.

Thi paa Paris er jo nu ikke at tænke. Mine Aar

tillader mig ingen Opsættelse.

Blot det kære Uhyre ikke havde skrevet 100

Bind, af hvilke det kongelige Bibliotek ikke har

209