225 / 361
». . . I nogle Uger har jeg nu levet her i Vel#
befindende, haft Nytte af Kuren, arbejdet
skarpt og uafbrudt og tilbragt Tiden i godt Sel#
skab, som er mig kjært, Clemenceau, hans
Følge, (en ung Underpræfekt og en Kabinet#
chef) en Del andre Franskmænd af min egen
Kres, og de Mænd, Clem. har hidkaldt fra Pa#
ris med Ordre til enten at overbringe Breve, der
ikke kunde betroes til Posten, eller at indfinde
sig for at modtage mundtlige Ordrer. De har da
spist med os en Middag og en Frokost, og er
atter rejst bort med Expres . . .
Saa sørgelig Politiken kan være, Clemenceau
og jeg har aldrig før været i saadant Humør.
Vore Maaltider saavel Frokost som Middag ere
smaa Fester. Vi ler næsten uafbrudt og siger
alle mulige Ondskaber og Quasi#Vittigheder.
Igaar rakte jeg ved Bordet Næse ad Clemen#
ceau, saa Politichefen lovede mig, at jeg skulde
blive arresteret næste Gang paa den franske
Grænse, før jeg naaede Paris.
Det er ligefrem rørende at se, hvor Clem.s
unge Underordnede elsker ham; de betragter
det som en Salighed, at de har Lov at tilbringe
25 Dage med ham, thi i Paris ser de ham 10 Mi#
nutter om Aaret.
Er det dog ikke grueligt, a t
Frederik,___
taler til Islænderne om »de to Riger«. Ikke en#
gang den Smule Rige, han fik at passe, kan
han holde sammen; saa maa jeg prise Winthers
Atterdag:
2 1
5