GeorgBrandesEtPortræt

Og jeg gyser, gyser for Danmark, forlader det

igjen, saasnart jeg kan.«

Fra denne »snurrende Hvirvel« af nye Indtryk,

Oplevelser, Opmuntring, Fest i det Fremmede, ven*

der han saa atter tilbage til

Danmark.

—

I Lejligheden paa Strandboulevarden har Breve

og Bøger hobet sig op — han aabner dem og ser,

at de fleste blot er Paaskud for U dny tte lse af hans

Navn og af hans Tid. Dynger af Av iser ligger paa

Bordet — han jager dem igennem, søger N y t, først

og fremmest sit Navn , finder det saa sikkert som

Fuglen et Korn, pikker det op, faar snart en Krum*

me, snart en Sten i Næbet. Set herhjemme fra er

hans »Verdensberømmelse« en Petitnotits, snart

venligsindet, snart ondskabsfuld. Ingen søger ham,

ingen indbyder ham, ingen »rives om ham for en

Aften«. Ude i Sundet tuder Sirenen gennem den

tykke Taage. Solen er gaaet bag Skyerne. Rejsen

har for en Tid stimuleret hans Nerver, men ud*

tømt hans Kræfter — den nervøse Eksaltation af*

løses af en dyb Depression med Trang til Ro og

Ensomhed. Og med Sindet fy ld t af modstridende

Stemninger, af Modsætningerne mellem Ud landets

Hyldest og Hjemlandets Taushed, mellem Lege*

mets Trang til Udhvilen i Ensomhed og Sjælens

utilfredsstillelige Hang til Ud løsn ing griber han da

221