GeorgBrandesEtPortræt

for ret at være nogle Helvedes Karle. Verden

er disse Herrers — og véd ikke deraf.«

Han er fortv ivlet over sin egen Stilling i Dan#

mark og til Danmark. Kaster sig ind i fornyet Ar#

bejde for at overdøve Tvivlens og Fortvivlelsens

Stemmer, blusser op ved T idender om Friheds# og

Fremskridtsbevægelser i det Fremmede, slaas ned

ved Trægheden og Stagnationen herhjemme:

». . . Tak fordi De skrev saa lærerigt og udfør#

ligt og fordi De som sædvanlig ikke glemte at

sige mig, De har fundet nogen, som bryder sig

om mine Skrifter i Danmark. Jeg føler meget

godt Deres Hensigt at ville opmuntre mig der#

ved. Men jeg er, som Fr. Wilh. IV i sin Tid,

»ne plus amusable«. Det Danmark, der kom ud

af min Generations Bestræbelser, morer mig

afgjort ikke. Jeg er helt udenfor og føler mig

helt udenfor.--------

Jeg for min Del er mest opfyldt af den her#

ligt vellykkede Revolution i Tyrkiet. Tyrkerne

har forstaaet — hvad Russerne ikke kunde —

de har vpndet Hæren først. Dette er et fryg#

teligt Slag for Kejseren af Tyskland, hvis Tag

i Tyrkiet glipper, og for Regeringen i Rusland,

hvem det ikke er kjært at se et Nabofolk rejse

sig i Kraft af Frihed.

Jeg selv arbejder haardnakket og stadigt; jeg

har længe syslet baade med Levned og med

Goethe, dog interesserer jeg mig inderst inde

ikke helt derfor. Jeg gør det saa godt jeg kan,

224