GeorgBrandesEtPortræt

aaledes

følte

han det — med Rette eller Urette,

det kan først Eftertiden afgøre. Naar Debet#

og Kreditsiden er opgjort og den rette Balance

fremkommer. Naar »Krapylokratiet«s Smæderier

som han kaldte de Herrer Harald N ielsens, Konrad

Simonsens, Henning Kehlers og Svend Leopolds

antisemitisk farvede Pamfletter, er afbalanceret

af Intelligensens Vurdering: Vald. Vedels, Vilh.

Andersens, Helge Rodes og N ie ls Møllers mere el#

ler mindre forstaaende Kritik. Han følte, som han

gjorde — først fordi hans Sind var N erve, blottet

for Verdens V ind og Vejr, sygelig overfølsom t, saa

et Knappenaalsstik føltes som et Do lkestød — sidst

men ikke m indst fordi hans Sind laa i evig Strid

mellem den jød iske Natur, som var hans Blod, og

den danske Aand, som var hans daglige Brød. Født

i en Assim ilationsperiode, der betragtede Udslet#

telse som den eneste Løsning, søgte han som de

fleste af Datidens Jøder herhjemme at løse Knu#

228