244 / 361
der bygger paa rationel Intellekt — ikke Progno#
sen, der ledes af visionær Fantasi. —
Da jeg i sin Tid gjorde Indvendinger af denne
A r t gældende overfor hans Bog om Goethe,
idet
jeg søgte at paavise, at han paa adskillige
Punkter
»uvidenskabelig« omdigtede Goethe efter sin egen
kunstneriske Indstilling til Personligheden, og paa
den anden Side, navnlig i Slutningen af
Faust,
be#
tonede det forstandsmæssige paa Følelsens og Fan#
tasiens Bekostning, svarede han mig i et
Brev
bl. a.:
»Tak for Deres venlige Udtalelser om min Bog;
De vil mig vel og læste den med velvillige Øjne.
Jeg er dog ikke ganske enig med Dem. De
mener, jeg af Stoffet har skrevet mig
min
Goe#
the ud, mens De selv har skaaret Dem
Deres
ud, at min er kunstnerisk, ikke historisk, gjort,
Deres og andres det samme. Det ligger forment#
lig i, at De er vant til digtende frit at forme
og omforme, mens jeg altid kun har haft med
historiske Æmner at gøre. Jeg betragter selv
min Goethe som strengt
historisk,
forsaavidt
jeg kun har kunnet trække Forbindelseslinjer
af personlig Natur mellem
hundrede Tusinde
Punkter, der var urokkeligt givne.
Hvis jeg forstaar'Dem ret, mener De, at jeg
i min G. ser en, kun meget større G. B., mens
De i Deres har en, kun meget større, H. N.
Mine Ord stiller Sagen paa Spidsen, men det
ligger dog bag Deres Brev. Og dette er en Op#
fattelse, der er mig aldeles fremmed . . . .«
234