GeorgBrandesEtPortræt

Et Brevkort, skrevet om samme Bog, slutter

med denne i al sin Knaphed oplysende Linje:

»Den er skrevet uden nogensomhelst Plan, af

en indre Nødvendighed.«

Ud fra denne Mangel eller Begrænsning i Ge?

org Brandes’ Væ sen og dermed i hans Evne, hvor*

om foran er talt, maa hans Forhold til det jød iske

Problem og det jød iske Folk forklares og forstaas.

For at holde sig Spørgsmaalet fra Livet benægtede

han dets Eksistens, naar han da ikke rentud for*

nægtede det — for ikke at tale om de Tilfælde,

hvor han søgte at bortironisere det ved at frem*

stille sig selv som den eneste Ikke?Jøde i Danmark.

For ham, som for det Slægtled, hvortil han hørte,

var det jødiske Spørgsmaal et religiøst, intet na?

tionalt. Jødedom som Religion var Skillelinjen mel?

lem Jøde og Ikke?Jøde — Spørgsmaalet om Race

var en Fordom, Spørgsmaalet om N a tion en Lat?

terlighed. Han slog sig til Taals med denne overfla?

diske Betragtning, først fordi den passede med

hans Generations Indstilling og Stilling til Spørgs?

maalet — sidst men ikke m indst fordi han med den

antijødiske Drift i sin Natur skyede det og væg?

rede sig ved at undersøge det til Bunds. »Det meste

Jødiske har for mig, rent personligt, instinktiv

235