GeorgBrandesEtPortræt

m iste hende, toner igennem d isse Linjer i

William

Shakespeare:

»Tabet af Moderen er altid et frygteligt, uer*

statteligt Tab; det vil hyppigt være det uerstat*

teligste Tab, Manden kan lide. Hvor heftigt det

er gaaet Shakespeare til Hjerte, aner man, naar

man forestiller sig den Evne til at føle stærkt

og dybt, hvormed Naturen havde velsignet og

forbandet ham. Vi véd lidet om Shakespeares

Moder, men vi kan paa Grund af det Aands*

slægtskab, der plejer at forene udmærkede Søm

ner med deres Mødre, slutte, at hun ikke har

været nogen almindelig Kvinde. Hendes Fors

fædre havde i Aarhundreder ført adeligt Vaa*

ben. Sønnen har ogsaa af denne Grund været

stolt af denne Moder, ligesom hun har været

stolt af sin Søn.«

A f Georg Brandes’ Barndomshjem, og navnlig

af Moderen, har Peter Nansen i Bogen

Portrætter

givet en Skildring, der sammenfatter Indtrykket i

følgende Ord:

»I dette hyggelige, ægte gammeldags køben*

havnske, jødisk farvede Hjem var Moderen,

Fru Emilie Brandes, Centrum. Kun yderst sjæl*

dent forlod hun disse lune, trofaste Stuer, i

hvilke hun herskede som en mild og myndig

Frue, stolt over sine tre højtbegavede Sønner,

tilsyneladende uanfægtet af alle de hadefulde

Angreb, der rettedes mod dem, lykkelig over at

de, saa gamle de blev, vedblev at komme til

240