256 / 361
skrevet om mig selv paa Hebraisk med bitre
Klager over at jeg ikke føler mere og anderledes
for de lidende Jøder end for alle Jordens andre
Undertrykte.
Men disse fremmede unge Jøder gaar videre
end De; thi de skriver kun Hebraisk, taler ind*
byrdes kun Hebraisk, og er fast besluttet paa at
skabe en ny hebraisk Literatur, til hvilken de
allerede er begyndt at overflytte Europas og
Amerikas aandelige Ejendom. Om blot halv*
hundrede Aar vil denne Literatur maatte regnes
med, og Menneskehedens Splittelse være bleven
endnu større. Og med dens Udvikling vil Overs
flytteisen til Palæstina følge, hvis Kolonisation
iøvrigt gaar saare trevent for sig. Jeg selv kom*
mer jo ikke til at opleve hvad alt dette vil føre
til. Personligt vilde jeg ønske, at De, som jo dog
ikke tænker paa at udvandre til Jerusalem eller
at skrive paa Hebraisk, vilde overvinde eller dog
bekjæmpe Forskjellighedsfølelsen hos Dem fra
Omgivelserne, i ethvert Fald lade være at kjæle
for den. Der er jo aldrig anden Udvej end: try
to make the best out of it — udadtil, og for*
øvrigt søge at give vor Tilværelse en Mening
ved at sætte os et Maal og naa det, søge at give
sin Karakter og sit Levned Stil for Ens egen
Skyld. Med disse en Seneca værdige Gammel*
mandsord er jeg, som ikke i nogen Maade tryk*
kes af Alderen,
Deres hengivne
Georg Brandes.«
246
*