259 / 361
»... Dette er jo et gammelt Stridspunkt mellem
os, og hvis jeg ikke ret har forstaaet Dem, saa
har De visselig ikke heller forstaaet mig.
Fra De som Forfatter begyndte at berøre
dette Spørgsmaal, er De gaaet stik imod hvad
jeg mit Liv igennem har villet og kæmpet for,
Udslettelsen af Skellet mellem Danske, af hvad
Afstamning de end var. Tidligere var Reli?
gionen i Vejen, nu er den trængt tilbage og i
Stedet er kommet det nye Skræmmebillede:
Racen.
Men var Gud én Løgn, saa er Racen en an*
den Løgn.
Paa Korstogenes Tid hed det: Gud vil det!
nu hedder det: Racen vil det. Og hverken Gud
eller Racen har nogensinde existeret. Begge
Dele er en Kvalitet af Løgn. Selve Racebevidst?
heden, der holdes vedlige ved Pøbiens Vræl, er
fra de udvikledes Side ren Affectation, og kan
aldrig blive andet.
De taler ikke Hebraisk, De lever ikke i Jøde?
land, har end ikke set det. De har ikke læst an?
den jødisk Literatur end Bibelen, en fæl garn?
mel Samling, der er fordærvet for os ved Aar?
tusinds bevidste Forfalskninger. De taler Dansk,
Deres Forfædre talte Dansk.
De personligt er jo desuden en halv Tysker,
næsten Alt hvad De har af Dannelse er tysk,
hverken Frankrig, England eller Italien har sat
Spor i Deres Sjæl. —
Jeg for min Del er som bekjendt Jøde af Fød?
sel. Jeg har Antipati mod Jøder, har i mit Liv
249