258 / 361
Eller han anstiller almenmenneskelige Betragt*
ninger, belyst af hans elskelige Smil:
»Hvis De havde læst min Bog, før De skrev til
mig, vilde De til Deres Beroligelse have set, at
der i den var langt, langt mere Jøderi end Ar#
tiklen om
Bialik.
Der var den baade spøgefulde
og alvorlige om de
Smaa Romaner
og der var
Artiklen om
Lidfors,
endelig
Forældrenes Kom
fession.
De gør mig ogsaa Uret, naar De bestan*
dig lader, som De troer, det er Danskhed, jeg
kræver af Dem, og dansk, jeg selv med Magt
vil være. Nej, det som irriterer mig er Snever*
heden. Jeg vil have Dem
human, mangesidigt
aaben,
og jeg lider ikke, De indsnevrer Dem til
Tyskere og Jøder.
Jeg kender en Monoman som Dem, Oscar
Levy, der har udgivet Nietzsche paa Engelsk.
Han er fuldstændig Pandsraelit. Det er hans
Kval, at de to Tyskere han beundrer (Goethe og
Nietzsche) samt den Franskmand, han dyrker,
(en vis N. Bonaparte) ikke var Jøder.
Hav nu ellers hjertelig Tak for ethvert godt
Ord, De skrev. Jeg kan i mit 76. Aar nok trænge
til at der er et Par Stykker som finder noget i
hvad jeg skriver.« —
Men naar Bølgerne for A lvor rejste sig og vi
ikke blot uddebatterede Spørgsmaalet, men ud*
kæmpede det i mange og lange Epistler, stod Skum
og Sprøjt over Rælingen, mens Projektilerne suste
os om Ørene og Stormen truede med Sammenstød
og Skibbrud:
248