264 / 361
maal, som jeg hverken har Lyst eller Tid til at
behandle i Brevform, men som jeg her har
bes
rørt fordi jeg ikke vil, at vort personlige For#
hold skal lide derunder.
Deres Personlighed er mig kær, og derom kan
De ikke tvivle, selv om Deres Genopfriskning af
Goldschmidts jødiske Æmner — hvad jeg for
25 Aar siden kaldte hans »Servering af sin Bed»
stemoder i skarp Sauce« — ikke kunde være
mig kær.«--------
D isse menneskelige Dokumenter turde være bes
tegnende for hans nervøse Sinds Hang til at sætte
ethvert Spørgsmaal paa Spidsen og drive Argumens
tationen helt ud i det paradoksale. Ligesaa betegs
nende er hans ægte jød iske Sans for
Realiteten
og
hans medfødte Sky for
Romantiken.
I roligere
Øjeblikke kunde han dog finde den Sandhedens
gyldne M iddelvej, der ligger i M idten — som naar
han et Steds skriver: »Ellers er dét, som har gjort
mest Indtryk paa mig, Fremstillingen af den Spalts
ning i Hugo Davids Følelser, som indtræder, hvor
han frastødes af moderne Jøder og samtidigt dras
ges til dem. D e t er god Psykologi.«
Men ligesaa betegnende de foregaaende Breve
er for hans hektiske Hensynsløshed , ligesaa karaks
teristisk for ham er følgende Brev
om samme Æmt
ne,
skrevet kun
et Par Maanedev efter
de to ovens
anførte:
2 5 4