GeorgBrandesEtPortræt

rokkede mig ikke. Jeg tilhørte den danske Lite#

ratur og forsøgte ud fra den at virke videre.

Hvis jeg havde svaret: »I har Ret, jeg er Jøde,

I skal ikke af den Grund forfølge eller haane

mig« — saa havde jeg indtaget det Standpunkt,

De indtager nu og som konsekvent fører til

Zionisme. Neppe nogen udenlandsk Jøde, der

læser Deres Bøger, vil heller betænke sig paa at

opfatte Dem som Zionist. Det er jo ligegyldigt,

at De undgaar Nævnelse af Navnet.«

Men knapt et Aarstid efter dette Brev — paa

et Tidspunkt da det jød iske Nationalitetsspørgs#

maal fra en »romantisk« Idé krystaliserede sig til

en politisk Realitet — modtog jeg en Afhandling,

skrevet til

Judiska Pressbyrån

i Stockholm, dateret

1. Januar 1918.

Afhandlingen, som ikke er kendt herhjemme, og

som jeg ikke har set offentliggjort, giver et interes#

sant Bidrag ikke blot til hans ændrede Stilling over#

for det jødiske Problem, men til hans Personlighed

og Karakter. For den fulde Nø jag tigheds Skyld

gengives Afhandlingen i det tyske Sprog, hvori

han har skrevet den:

DAS NEUE JUDENTUM

von

Georg Brandes.

Das Judentum ist mir von meinem fünfzehnten

Jahr bis zu meinem zechzigsten nur als Religion ent#