Fra dette Tidspunkt og navnlig under Paavirb
ning af Verdenskrigens Rædsler med tilhørende
Jødeforfølgelser og Progromer ændredes langsomt
hans Syn og Stilling til Spørgsmaalet. Tidligere
kunde han skrive f. Eks. følgende:
». . . Nu tager Bogen sig ud som en Bog for
Zionister, og naar den saa kraftigt betoner, at
Jøden i Danmark føler sig fremmed og kun
nationalbeslægtet med tyske og andre Jøder, saa
udæsker den efter min Opfattelse ligefrem Sva*
ret: Men saa rejs dog! Hvem holder paa dig!
Er du østerlandsk, saa følg dog Strømmen og
drag til Palæstina, til dit Hjemland!«
Og naar jeg da svarede ham: »V ilde De ogsaa
være saa uforstandig at tilraabe de Danske, der
har deres Hjem og V irksomhed i et — ovenikøbet
fjendtlig stem t — ty sk Sønderjylland: Men saa
rejs dog! Hvem holder paa dig! Er du dansk, saa
fly dog Strømmen og drag til Danmark, til dit
Hjemland« — saa kunde han tidligere skrive:
». . . Ser man i Jødedommen en Religion, hvis
Sagn man staar fremmed overfor, saa har man
ikke mere Fællesskab med Jøder end med andre
Europæere eller Asiater, kun en menneskelig
Medfølelse med dem, naar de pines. Det er mig
ikke nyt (thi jeg har i 50 Aar hørt det i alle mine
Polemiker) at man svarer mig: Du er slet ikke
Dansk, men Jøde. Der var altid et Skældsord
mere at sige imod mig end imod andre; men det
256