261 / 361
Tak fordi jeg skrev for de elendige polske Jø«
der, det er det eneste kønne Træk jeg har set
af dem- Og hvilken Rædsel for Øjne og Næse
er ikke de samme galiziske og russisk«polske Jøs
der. Fyrst Paul Dolgorucki sagde til mig i Karls«
bad oppe over Byen: Jeg gaar ikke ned i Byen,
jeg vil det ikke, for jeg
vil
ikke blive Antisemit
og jeg kan ikke lade være dermed ifald jeg gaar
ned og ser paa disse rædselsfulde Jøder.
Jeg forstod ham.
Forstaa De saa ogsaa mig.
Hele Deres Bestræbelse er som Landsmaal,
Jiddisch og alle andre Rædsler reactionær, Gal«
vanisering af ældgamle Tilstande, som er mig af
Hjertet imod.
Jeg er som født i 1842, voxet op i Tradi«
tionerne fra 1848, det eneste lyse Øjeblik i et
skidt Aarhundrede. I min Skoletid var der intet
Jødehad. Menneskeligheden havde endelig et
Moment triumferet.
Skrab Idioten og Du finder Patrioten.
Skal
De nu ogsaa være jødisk Patriot? Det er mig en
Gru, da jeg er Deres Ven
G. B.«
Da jeg — sikkert ikke i den b lideste Stemning
— omgaaende havde besvaret hans Brev, sendte
han mig, ligeledes omgaaende, følgende Linjer:
»Om mit Brev, der var skrevet i bedste Mening
og med flyvende Pen i fem Minutter, hverken
gør mit Hjerte eller min Forstand Ære, er jeg
jo ikke selv nogen god Dommer over.
251