GeorgBrandesEtPortræt

synker Skyggerne i Jorden, og D e føler Dem paa*

ny som en hel Karl!« Han regnede med denne Vil*

je, behersket af Fornuft. Men han forstod ikke,

eller vilde ikke med sin overtroiske Forstand for*

staa, at

Følelsens dybere liggende Instinkt

har sin

egen Tro og Overtro — som hans Forstand havde

sin — og at Følelsen i sit dybe Instinkt er bundet

til Organer i Natur og Aand, som hverken V ilje

eller Fornuft formaar at overvinde eller »nedkæmp

pe«. Derfor forstod han f. Eks. ikke Goldschm idt,

»den mig usigeligt lede Forfatter M. Goldschm idt«

— som han i et Brev benævner ham. Derfor kan

han i et andet Brev udtale sig om Goldschm idt

med en Uretfærdighed og U forstand , der skriger

mod Himlen: »Jeg vilde ønske, D e mindre følte

Dem som Descendent af Goldschm idt, en hul og

usikker Herre, hvem jeg har kendt tilbunds. Meget

betegnende er han af Levi Stamme, da der som

bekendt aldrig har existeret nogen Levi Stamme —

en sen Opdigtelse. En affekteret Rad.« Og endelig

kunde han i et tredie Brev, med Henvisning til et

tidligere, skrive: »Jeg skrev 10 Sider i det (som

jeg ser naive) Haab at faa D em til at optage Deres

Idéer til ny Undersøgelse og vise Dem , at Gold*

schmidt, paa hvem D e gerne støtter Dem , allerede

for 57 Aar siden stod for sine Samtidige som Skib

drer af forældede Tilstande, hvilke han fremstils

lede som da normale.«

231