GeorgBrandesEtPortræt

Ingen Nat er jeg arme Skrog endnu kommet

i Seng før Kl. 2. Alt er her saa sildigt. Jeg har

gjort en Del exotiske og fornemme Bekjendt*

skaber, Prinsesse Lucien Murat, den unge per*

siske Prinsesse Malislu Khan, Fyrst Branessan,

Grevinde Anna af Noailles Broder, en Grevinde

ClermontiTonnerre, som mirabile dictu har læst

mine Skrifter paa tysk. Ogsaa den lille Arbej*

derske Simone Bodéve, om hvem jeg skrev lidt,

har jeg truffet (hos Professoren ved Sorbonne

Louis Havet).

Paa Tirsdag skal jeg spise hos Havets med

Picquart, hvem jeg ikke har set siden han blev

Krigsminister. I den russiske Koloni er jeg ble*

vet meget indbudt, jeg traf min unge Ven Go*

lubef, som er en fin Kunstkritiker; han indbød

mig til sit Hjem. Hans Hustru er en Nièce af

en af mine Ungdomsveninder og en meget smuk

Dame. Ogsaa græske Damer har jeg truffet

mange af. — Nu faar jeg Indbydelse fra Bladet

La Française,

der vil gøre en Festlighed for mig.

Kort sagt, dette er en snurrende Hvirvel.«

Men Tiden iler, Pengene slipper op. Og Afrej*

sens Dag staar truende og formørker Horisonten:

». . . Desværre, desværre er min Tid nu for*

løben, mine faa Penge slipper op, og det er mig

umuligt at tjene det ringeste. Jeg maa altsaa

hjem, er vel hjemme til 1. Juli. Har ingen Pia*

ner og ringe Haab, maa vel se engang igjen at

skrive en Bog, skjønt det sker uden Lyst! —

220