GeorgBrandesEtPortræt

I Skjoldet springer Løver, og Hjerter staa i

Brand —

hvor kunde jeg vel bryde den dyre Skjolde*

rand!« —

Naar saa Rejsen gik videre sydpaa, glødede

hans gamle Kærlighed til Italiens Kunst og Natur.

A lle Breve derfra lyser af Glæde, straaler af Lære*

lyst og Livslyst:

».. Mit Samliv med Kropotkin var som sædvan*

ligt godt og glædeligt. — Siden da har jeg gjen*

set Milano, Parma, Bologna, Ravenna, Florents

og modtaget mægtige og dybe Indtryk. Des*

værre har Italien altid samme Virkning paa

mig. Jeg føler en Art Fortvivlelse over at være

født i et Land uden al kunstnerisk Kultur. Her

lever jeg dog aandeligt med det Største paa

Jorden. Ingensteds, forekommer det mig, er

Menneskeheden naaet til denne Højde. Naar

jeg har holdt min Morgenandagt i Medicæernes

Kapel og kommuniceret med Michelangelo føler

jeg mig exalteret til mit Væsens yderste Græn*

s e r .--------

Rejser som min har deres Ubehageligheder.

Rejselivet er blevet dobbelt saa dyrt siden jeg

for 12 Aar siden gjennemrejste Italien paa

Kryds og tvers. Og min Helbred er jo ikke nu

som da jeg var ung. Men Udbyttet er stort.

Naturligvis kan en arm

Skribent

ikke direkte

benytte det. Men det udvider Sindet, som dyb

Ind* og Udaanding udvider Brystkassen.«