kort borte. Jeg vilde gerne have min tynde
Overfrakke, der hænger i Entréen, sendt til mig
som Pakke.--------
Nu har jeg udtømt mig i Plagerier og beder
Dem tilgive. — Men det hævner sig at vise G.
B. Venskab. Ingen Profession er derimod mage#
ligere og mere indbringende end den at vise
ham det modsatte. —
Jeg ser for mig et Aar i urolig Fart.«
V idere gaar Rejsen til Tunis, hvor han »som
Marius vil sidde paa Karthagos Ruiner«. I et Brev
med Datoangivelse »5. Marts 13, vistnok Hundred#
aarsdag for Kierkegaards Fødsel«, meddeler han
glædestraalende og lidt bekymret:
»Frakken kom rigtigt i god Behold den sidste
Dag i Tunis, jeg skrev straks og takkede Dem
for den; skulde denne Tak være gaaet tabt?«
Og nogle Linjer længere nede denne Passus,
der i hvert enkelt Ord, i dens enkelte Sætninger
og i deres Sammenstilling er saa karakteristiske
for ham:
»Idag skrev jeg af hele min Sjæl en Artikel om
Karthago, paa hvis Ruiner jeg blev fotogra#
feret.«
Rejsefeberen og R ejselivet har nu ganske taget
ham. Paa T ilbagevejen slaar han sig ned i Paris,
boltrer sig som Fisken i Vandet
dans le mouve*
ment,
lader sig hvirvle rundt i den sydende Mal#
218