221 / 361
». . . Jeg arbejder bogstavelig Dag og Nat uden
Adspredelser, med en uhyre omfattende Stofs
masse og lader efter min Vane hver Dag sætte,
hvad jeg den forrige eller nøjere næstforrige
Dag har skrevet. Det bliver en umaadelig Pakke
som den forrige. Jeg skynder mig, da man i
mine Aar jo ikke kan regne paa at have nogen
Fremtid for sig.
Imens gaar Verdensbegivenhederne deres
drønende Gang.«--------
Ind i A rbejdet lyder tunge Bud fra Omverden
nen, Landflygtiges Besøg, Sorger og Ængstelser af
privat Natur, Sygdom, private og offentlige Hen*
vendelser, der skal besvares prompte. Uroen, Rasts
løsheden, Jaget og den fantastiske A rbejd slyst og
Arbejdsevne lyser ud af disse hastig skrevne Lins
jer:
»Artiklen, De venligt roser, blev skrevet saas
dan, at jeg havde ladet Cl.’s Artikel ligge to
Dage, da jeg umuligt havde Tid til at tænke
paa den, saa iforgaars skrev (jeg) paa min Bog
fra 2—3, Kl. 3 tog (jeg) Clemenceau for mig,
skrev Svar fra 3
Vi
—
6XA,
kjørte det til Bladet,
kjørte hjem og skrev til 3 Nat 32 Sider paa
Bogen. Følgelig har jeg skænket Avisartiklen
saare liden Opmærksomhed. Jeg vil have Bogen
ud 22. Maj.«
Naar saa Bogen var færdig, og man fik den tils
sendt omgaaende og ligesaa omgaaende — blot for
Høflighedens Skyld — kvitterede med en foreløbig
H *
2 1 1