mer end 85 i en forældet Udgave. Og hvad jeg
end beder om af Værker om Samtiden og om
Manden selv, findes det næsten aldrig. Kun
Teologien er vore Bibliotekers Styrke. Og nu er
indre Missions Chef gjort til Overbibliotekar.
Alligevel tør jeg ikke klage. Det er ikke som i
salig Bruuns Tid. Man gør sig de største Am
strengeiser for at imødekomme mig.
Det maa være en Lykke at arbejde som en
Digter gør uden at behøve saa meget som en
Brochure, mens jeg ikke engang kan komme
i Gang, før jeg har 200 Bind bag mig, saaledes
læste at jeg kan dem.
Jeg havde Æmnet for mig i 1906 og 1908, men
tabte dengang aldeles Modet og lod det ligge.
Nu har jeg Mod nok; nu gælder det blot om
Talent.«
Naar saa Forarbejderne var forbi og Udarbej?
delsen staar for Døren, hedder det:
». . . Jeg befinder mig i Øjeblikket i Tigerspring
gets Stadium, skal lige til at anlægge og be?
gynde min tykke Maskine af en Bog; men har
gjort fem eller sex Tigerspring forgæves og
altfor ofte sluppet Byttet.
Gaar det heller ikke nu — men det skal gaal
. . . Altsaa jeg er lige i Tigerspringet, springer
rimeligvis paany forkert og trækker mig knur*
rende tilbage til min Hule.«
Men endelig er han i Arbejdet, og uden
Ophold
skriver han sig da igennem det uhyre Stof:
2 1 0