GeorgBrandesEtPortræt

og Værten meddelte mig til min glædelige Over*

raskelse, at jeg ikke, som vanlig, skulde have den

ældste og grimmeste Kvinde tilbords, men den yng#

ste og skønneste. Da vi saa sidder ved Bordet, siger

hun artigt: »Jeg har iaften faaet mit heftigste Øm

ske opfyldt — at træffe Dem og takke Dem for

A lt, hvad D e har betydet for mig.« — Jeg takker

venligt Damen og spørger, hvad jeg har betydet.

— »Det er navnlig én Bog af Dem , der har betydet

saa uhyre meget for mig.« — »Hvilken Bog?« spør#

ger jeg interesseret. — «Ja, Bogens T itel husker

jeg ikke, men jeg husker, det var en ret lille Bog.«

— »Titlen er jo ligegyldig, men jeg har skrevet

adskillige mindre Bøger. Sig mig blot,

hvad

den

drejer sig om, saa kommer vi nok paa Navnet.«

— Den unge Skønhed rynkede Brynene, som om

hun tænkte. Saa kom det pludselig, befriet — som

faldt en Sten fra hendes Hjerte: »Jo!

Det var

not

get

med

en Kniv!««

—

D e t var heller ikke, fordi A rbejdets økonomi#

ske Udby tte lokkede ham. Med sin eksempclløse

Flid og sin eksemplariske Sparsommelighed naaede

han aldrig at samle saa meget, at det kunde sikre

hans Eksistens — en Sum, han engang nævnede i

et Brev, var saare beskeden. A tter og atter kla#

gede han over Vanskeligheden ved at skulle sub#

sistere som dansk Skribent. Hans Bøger solgtes i

206