GeorgBrandesEtPortræt

I den er man ømfølsom som den fineste kine#

siske Gong, der er saa sensibel, at der udgaar en

hel Concert fra den, naar den blot berøres af en

Flues Vinge. En saadan fint sleben Metalskive

er ilde tilmode, naar det ubehagelige Fruentim#

mer, Skæbnen, slaar paa den med sine Knoer

og tramper paa den med sine store, plumpe

Fødder, der tilmed er platte.

Men De er en lykkelig Mand: Sommer og

Sol og en Celle, i hvilken Solstraalerne fal#

der.«

Men naar han igen følte sig frisk og fri — helst

i sit elskede Italien — fandt Solstraalerne ogsaa

Vej til

hans

Celle. Og fy ld t af ny t Liv og ny For#

ventning kunde han da sæ tte sig hen til sit Vindu

og skrive ud af sit brydende og evigt bølgende Ung*

domssind:

». . . Her er Sol, Varme, det vide lyse Hav uden#

for mine Vinduer. Jeg lider saa godt de Ord

hos Homer polyfløjsbøjo Thalassés, dette poly#

fløjsbøjo gengiver Havets Brusen, som det

klinger her, hvor Kykloper og Læstrygoner

boede. — —

De vil vide,

naar

jeg kommer til Danmark.

Jeg har ingen fast Plan. Gik det efter mit Ho#

ved, kom jeg vist aldrig. Var der ikke et Par

Mennesker, rent private, som De og et Par

andre, existerede det Land ikke mere for mig

uden som Trykkested, for Sprogets Skyld.-------

Er det ikke skrækkeligt, i min Alder at være

202