GeorgBrandesEtPortræt

Udtryk mente at have »nedkæmpet«, slog ud igen

og samtidig Plagerier og Ærgrelser strømmede ind

over ham og uddybede Tomheden mer end de ud#

fyldte den, kunde han skrive i dybeste Mismod:

»De maa ikke rejse, før vi endnu engang har

talt sammen; jeg har næsten ikke talt med

nogen dansk Mand siden jeg sidst talte med

Dem, ellers blot været overløbet af Fremmede,

og optaget af ufrugtbart Arbejde. — Naar jeg

læser France’s nye Bog, skammer jeg mig. Min

Tid deler jeg saadan, skammer mig som Forfat#

ter, fortvivler som Menneske.--------

Siden Bogen var færdig, kan jeg sige som

Poul Møller skriver med græske Bogstaver

(jeg med danske): »Jeg melankoliserer be#

hørigen.«-------

Det glæder mig, at De har kunnet arbejde.

Digteri er en ypperlig Ting, det hensætter Sin#

det i en ufrugtbar Drømmetilstand, hvori man

former Erfaringer, Indtryk og lette Hjerne#

spind, saa de fornøjer En selv, omtrent som

Sæbeboblerne Børn.

Jeg har desværre mistet min Kridtpibe.«

Naar saa Sygdommen og M ismodet var i Af#

tagende, men han endnu følte sig for træt og af#

kræftet til at kunne kaste sig ind i et nyt, anstræn#

gende Arbejde, skriver han:

»... Heldigvis for Dem har De næppe kjendt

Convalescensens græsseligt nedslaaede Tilstand.

Men jeg er i den.

201