lem af Foreningen »Bort med Tobakken«, paastod
at Kvindeemancipationen havde paa sin Samvit*
tighed, at moderne Kvinders Kys smagte af Ciga*
ret. D et var for hans Venner en Revolution, da han
efter en Middag for første Gang bød Cigaretter
omkring. Kun nu og da kunde man se ham liste et
Stykke Chokolade frem af Skrivebordsskuffen som
Stimulans og putte det hastigt i Munden, naar han
et Øjeblik troede sig uiagttaget. — Spisestuen var
lille, fyldt med Reoler langs Væggene, i Vindues*
karmen tronede Klingers Byste af ham, indtil den
paa hans 70aars Dag blev anbragt i det kgl. Biblio*
teks BrandessArkiv. I en M iddagsindbydelse hed*
der det betegnende: »Til paa Tirsdag vil jeg da
ogsaa indbyde Henrik Pontoppidan og Frue, samt
maaske Fru X., da jeg har 6 Stole.«
Til Underretning for de moralsk forargede Af*
holdsmænd, der yndede at fremstille ham som en
epikuræisk Lucullus, tjener, at hans daglige Fro*
kost — der svarede til Invitationernes sædvanlige
Omkvæd: »De træffer mig ved mit tarvelige Fro*
kostbord Kl. 1« — bestod af Brød, Smør, noget af*
skaaret Kød eller et Kyllingeben fra Gaarsdagens
Middag og et Stykke Ost. Dertil Kaffe og et lille
Glas god Konjak. Til Ære for Gæsten serveredes
undtagelsesvist Chokolade med smaa Kammerjun*
kere. Var Chokoladen for tyk og man bad om Flø*
dekanden, hældte han først i sin Kaffekop, og det
13
*93




