277 / 361
Som man ser, var Georg Brandes — i Overens?
stemmelse med sin modsigende og modstridende
Natur — i Løbet af et Aarstid naaet ikke blot til
Erkendelse
af det jødisk?nationale Spørgsmaal,
men det synes, som om ogsaa hans tidligere Anti?
pati havde vendt sig til
Sympati.
For en D el be?
roede vel denne Strømkæntring paa en medfødt
Følelse, der aldrig helt var udslukt — hvor stærkt
end Forholdene og det antijødiske Instinkt i ham
havde nedkæmpet og afkølet den. Men for den
langtovervejende D el beroede sikkert Strømkæn?
tringen paa hans følsomme Sans for
Øjeblikkets
Vindretning og Strøm. D e t vilde være lidet over?
ensstemmende med hans tidsmæssig indstillede
Natur, om en Hovedstrømning i Tiden, der dybest
inde stod i Pagt med hans Friheds? og Retsbegreb,
skulde gaa ham forbi og sejle ham agterud. Og det
er i dybeste Overensstemmelse med hans »slange?
smidige« Væsen, at han nu tillægger Antisem iterne
det »Slagord«, som
han selv
et Aarstid i Forvejen
havde anvendt overfor mig: »Rejs dog derhen,
hvor du hører hjemme!«
Han skrev engang — i anden Anledning — til
mig: »Desværre — Tingenes Fornuft er større end
Menneskenes.« Han, der ikke nærede større Til?
lid til Menneskenes Fornuft, vilde have foretrukket
Tingenes, hvis han havde været i Stand til at for?
nemme, at »Tingenes Fornuft« er de bærende
267