GeorgBrandesEtPortræt

trængte Lidenskaber og uudsigelige Stemningsbøl?

ger strømme frit fra Hjertet. En medfødt Blufærdig?

hed, som mellem Brødre, forstod at skille Fortrolig?

hed fra Intimitet, og enhver A rt af Proselytmageri

var paaForhaand udelukket. Instinktmæssig fornam

han, at

Blodet

var det samme — den samme Farve,

det samme Tempo, den samme

Puls.

D e t var dette

dybe Instinkt, jeg følte i hans faste og dog flygtige

Haandtryk, i hans ømme og dog kølige Blik, i hans

broderlig?selvfølgelige Tillid til min Forstaaelse og

Uegennytte. »De har aldrig v illet

bruge

mig«, var

et Ord, han nu og da anvendte. Og med det samme

Instinkt vilde han — sikkert i Modsætning til ad?

skillige mindre velvillig forstaaende — forstaa og

dermed tilgive hvert Ord, baade godt og mindre

godt, jeg har sagt om ham i denne Bog. Han vilde

vide, at denne Bog — i Lighed med

hans

Bog om

Julius Lange — er skrevet for at afbetale en Smule

af den Taknemmelighedsgæld, hvori mit Liv staar

til ham, og for at give et saa fyld igt Billede, som det

er mig muligt, af et Menneske, der i al sin brogede

Sammensætning dog kun var

ét,

og som kun kan

forstaas ud fra det dybeste Fællesskab — Blods?

frændens Natur og Broderskabets Aand . Og ud

fra denne Betragtning vilde han ogsaa bifalde den

»Brug«, jeg har gjort af Samtaler og Breve — med

samme Motivering, hvormed han i

sin

Bog om

2 7 3