GeorgBrandesEtPortræt

gørende Ting for Dem, denne Førsteopførelse,

gid den maa falde godt ud! Jeg føler det, som

om et heldigt Udfald for Dem var en Glæde

for mig, og som om jeg vilde dele Deres Uheld,

hvis det indtraf — hvad alle gode Magter for*

byde.

Deres

Georg Brandes.«

Ligesom han elskede at glæde en anden ved

utallige impulsive Venskabsbeviser, selv i de trav*

leste Tider — saaledes glædede han sig barnligt

ved at modtage enhver H ilsen i Form af en Blomst

eller et Brev. Var det en Blomst, skulde den have

Livets

røde

Farve. Som han sagde engang: »Rosen

er min Yndlingsblomst, dog kun den røde — hvide

Roser minder mig om Lig og dufter af Grav.«

Sendte man ham et Brev, v iste han sin

Taknemmes

lighed

— Aristokratens Privilegium — igennem et

omgaaende Svar, som f. Eks. følgende:

»De er meget elskværdig at De sender mig saa?

danne smaa opmuntrende Billetter. En fransk

Dame af en bekjendt Familie, Grevinde Cler?

montsTonnerre, sagde mig, at hun beklagede

Amerikanismens Indvandring i Frankrig. Jeg

spurgte om Symptomerne. Hun svarte: Jeg vil

nævne Dem tre. At der nu er Selskaber, hvor

man spiller Bridge istedenfor at tale. At man

giver Middagsselskaber i Hoteller istedenfor hos

sig selv. Og at man, naar man har været saim

men hos En paa Landet, ikke mere i den Anled*

ning sender »un petit mot«. Thi Amerikanerne