spiller Bridge og kan ikke tale, giver Middag i
Hoteller og har intet Hjem, og De takker aldrig
med et lille Ord.
De
derimod sender et lille Ord, selv naar De
intet har at takke for.«
Eller et Svar som dette, der i et Lynskud giver
Lys og Skygge:
»Kjære Herre!
Hav Tak for Deres varme Ord, jeg skal gjern*
me dem i mit Hjerte.
Jeg har en gammel Kjærlighed til Armand
Carrel. De vil finde ham nævnt i Indledningen
til min gi. Afhandling om H. C. Andersen fra
1869 (i andet Bind af mine Skrifter). Dog holder
jeg disse Foredrag kun for det sidstes Skyld,
hvori jeg giver mit Hjertes Bitterhed Luft, og
siger Menneskeheden Sandheden.
Deres
G. B.«
Over hans Godhed og Taknemmelighed i Ven*
skab hvæ lvede sig hans
Højsind.
Naar nu og da
Bølgerne truede med at slaa sammen over vort
Forhold, kunde han række mig sin Haand til For*
soning gennem et Par forstaaende Linjer som
disse:
St. Hans Nat 14.
»Jeg er i god Behold vendt tilbage fra Arne*
rika og beder Dem om at vi lader det gamle
Vrøvl være glemt og uomtalt, naar vi atter
ses.«
278