GeorgBrandesEtPortræt

som før fortjente noget. Men det tyske Marked

er lukket for mig, jeg faar ikke nogen Forlægger

p. Gr. af Pirateriet, og i England fortjener jeg

lidet, i Danmark intet.

Sand Dannelse byder, at man ikke fylder et

Brev med Snak om sig selv, og nu har jeg gjort

det. Jeg faar et Pust af det danske Land og den

danske Sommer igjennem Deres Breve, og jeg

synes, De er ganske lykkelig derude . . .

I Grunden er ogsaa jeg ret lykkelig, og det

vilde klæde mig ilde at klage.«

A tter drives eller rives han ind i Brændingen.

»Jeg er paany kastet ud af mine Forskansninger.

Bølgerne leger med min Baad,« skriver han for*

uroligende i December fra Düsseldorf. Og i Ja*

nuar lyder Stormvarslet fra Italien:

». . . Jeg er sønderslidt af Lidenskaber, ogsaa af

et halvt Dusin andre Menneskers vanvittige Li#

denskaber, der kommer mig lidet ved. Jeg har

ingen Ro paa m ig.--------

Hilsen fra den gale Vandringsmand.«

Dog i Marts er Stormen redet af, og Solen staar

stille i Taormina. I et Brev, der bobler af Munter#

hed og spiller af Lys og Arbejdshumør, hedder det

efter nogle almindelige Betragtninger:

». . . Jeg skammer mig ved at skrive Sligt til Dem,

thi et Brev fra Dem er altid fuldt af Stemning.

Dette knaser vist som Sand.

284