299 / 361
Og spørger man fra hvilke
Egne
de Paavirknin?
ger kom, der menneskeligt og kunstnerisk gav
Strømningerne deres Drift og Flugt gennem Ti?
derne, da standser Blikket ved de to mindste, men
stærkest særprægede Riger i Orient og Occident:
Judæa
og
Hellas.
Fra
Judæa
paavirkedes Kunsten gennem Testa?
menterne. D et gamle Testamente med dets Blån*
ding af menneskelig Etos og Eros — fra dets ind?
ledende Symbol om Adam og Eva, Gud og Sian?
gen. Gennem hele denne Samling af Sagn og Histo?
rie gaar en mandlig Strøm af Kamp og Krig, af
Hævn og Straf, af Pligt, Ansvar og Dom — af
verdsligt Liv
med den straffende og dømmende
Guddom som
Handlingens
ophøjede Ideal. Under
Romerdømmet svækkes den mandlige Kraft. Troen
paa
Faderen,
hvis Forjættelse ikke holdt Stik, flyt?
tes over paa
Sønnen
— som den i ethvert Statssam?
fund overflyttes fra Landsfaderen til Tronfølgeren.
Det nye Testamente affarves under den politiske
Svækkelse, en feminin Strøm af Fred og For?
soning, Bod og Opofrelse opløser det gamle Testa?
mentes robuste Verdslighed i from Gudelighed,
med en mild og mildt dømmende Guddom som
Lidelsens
Ideal af ophøjet Etos.
Fra
Hellas’
Kunst, den dybest menneskelige og
fuldest frigjorte, bølger Etos og Eros, fredeligt for?
bundne, ud over Landene. Dens Menneskelighed,
*9
289