helt og holdent af Eros gennem Jacobsen og Drach*
mann, Brødrene Brandes og Skram med Ud løbere i
den Bang*Nansen’ske Retning — indtil Ibsens Etos
gennemtrænger Sindene og slaar ud hos Pontoppi*
dan og Jakob Knudsen. Og op i den nyeste Lite*
ratur brydes Etos og Eros hos Skribenter som Johs.
Jørgensen, Kidde og Johs. V . Jensen, medens den
religiøst og nationalt farvede Etos behersker Skri*
henter som Vald. Rørdam og Helge Rode, og den
vinløvskransede Eros Skribenter som Sophus
Claussen, Holstein og Michaélis.
Og spørger vi endelig, hvilke
Enkeltpersonlig*
heder,
der ved deres Paavirkning udefra gav Ho*
vedstrømningerne i Nordens nyeste Liter atur de*
res særegne Præg af Etos og Eros, standser Blikket
ved to Skikkelser, der i Aand og Natur, i Afstam*
ning og Livsførelse kendetegner den dybe Modsæt*
ning mellem Hellas og Judæa — de tvende Skikkel*
ser, der menneskelig og kunstnerisk følte saa dyb
en Uoverensstemmelse i deres gensidige
Instinkt,
at den i sig rummede selve
Racernes
urdybe Mod*
sætning —
Goethe
og
Heine.
D en ene som Repræ*
sentant for urgermansk
konservativ Natur,
den
anden for ny jødisk
revolutionær Aand;
den ene
som Talsmand for »das Gesetz« som Frihedens
Giver, den anden som Talsmand for Oprør som
Frihedens Hjælper; den ene som Samlingsmærke,
den anden som et Splittelsens Tegn; den ene som
i9*