den og svunget Dem op paa Sfinxens Ryg, hvor
De for Tiden findes ridende.
De vil ikke falde af, men forhaabentlig stige,
og som én Ballon captif vil De have en Ariadne*
traad, hvori Fru Johanne lempeligt drager Dem
til salig Kong Frederik d. Sjettes Allé.«
Og denne hans Livsbetragtning og Livsfølelse
i
Øjeblikket
munder da — i et senere Brev — ud i
disse Linjer, der i en N ød indeslutter hans »Livs*
anskuelse«:
». . . Ja, jeg misbilliger at De med Deres Smule
Erfaring føler TroglodytsLængsler; da skulde
jeg (endda med flere Erfaringer)
for 26 Aar siden
have trukket mig tilbage fra Forretningerne.
Men nej! jeg har roligt (eller uroligt) fartet om,
som selve Odysseus, og er blevet beskyttet af
Athene og forfulgt af Neptun, mens jeg kyssede
Kirke og narrede Polyfem. I Deres Alder talte
jeg rundtom i Skandinavien og saå Verdensud*
stillingen i Paris, og var en glad ung Mand med
mange Sorger, Kjærester og Planer. Fanden væ*
re Eneboer. Tidsnok døer de, som var omkring
En.
Saaledes talte Kohélet: Nyd altsaa Livet, før
Sølvsnoren springer og Guldvasen knuses og
Kruset brister ved Brønden og Hjulet ruller ned
i Regnbrønden og Støvet vender tilbage til Jor*
den og bliver hvad det forud var, Forfængelig*
heders Forfængelighed!«
286