292 / 361
Om Forløbet af en af d isse Kriser vidner 3
Breve, skrevet d. 1. Marts, d. 30. Marts og d.
27.
Juli samme Aar.
D e t første Brev — fra Ud landet — antyder Kris
sen i tilslørede Vendinger. »A lvorlige Ting« er
hændet, »indgribende Begivenheder« er sket, der
gør, at alt Arbejde maa ligge, at alt andet er blevet
ligegyldigt. Slutningen af Brevet lyder saaledes:
» .. . Tal ikke til nogen om, hvad jeg har antydet,
at en dybtindgribende Ulykke har ramt mig. Jeg
vil sige det, men ikke tale derom.«
Da han er kommet hjem i Løbet af Maaneden
og beder mig komme til sig, er Krisen paa det
højeste. Hans Adfærd er en Mands, der fuldstæn*
dig har m istet Herredømmet over sig selv, paa
Grænsen af Vanvid. I mange og lange Nattetimer
sidder jeg hos ham, mens hans Tales Strøm druk*
ner alt i sin Hvirvel, og mine beroligende Ord dan*
ser som Kork paa de fraadende Vande. Da jeg i
nogle Dage ikke har været hos ham, sender han
mig et Brev d. 30. Marts — de faa Dage er i hans
Feberfantasi blevet til »meget længe siden«:
»Det er nu meget længe siden jeg har set Dem,
og jeg vil gerne engang igjen tale med Dem.
Kunde De ikke komme og gaa en Spadseretur
med mig, ifald Vejret er godt paa den ominøse
1. April? Jeg tænker De er stærkt bundet ved
282