300 / 361
der ikke er bastet af guddommelige Forestillinger,
genfødes i Renæssancens Kunst, hvor Eros og Etos
græsser fredeligt Side om Side. I den senere Midi
delalder, da Judæa gennem Religionens Magt over
Politik, Samfund og den Enkelte behersker en Ver*
den, fortrænges den verdslige Eros for en religiøst
farvet Etos. Men under den nyere Tids Forkyn?
delse af Menneskeligheden og Menneskerettig?
hederne kæmper Hellas sig atter frem. Og med den
svindende religiøse Overmagt og den fremtræn?
gende Tros* og Tankefrihed indledes da den nyeste
Tids Kunst, hvori de kæmpende Magter af Eros og
Etos brydes om Herredømmet. — D e store Genier
paa Kunstens forskellige Omraader — Shakespeare,
Michelangelo, Rembrandt, Beethoven — er i deres
menneskelige og kunstneriske Psyke Vidnesbyrd
gennem Tiderne paa denne dybe,
oprindelige
Bryd?
ning i Natur og Aand.
Vender vi os til vore nærmeste Omgivelser i
det sidste Aarhundrede, gaar de samme Hoved?
strømninger gennem Kunst og Literatur. Gennem
Guldalderens Literatur fra Oehlenschlåger, over
Winther, Aarestrup og Bodtcher behersker Eros
Kunsten — affarvet og afbleget som Amorin gen?
nem Heiberg og Hertz. Etos rejser sin mørkladne
Bølge gennem Paludan?Miiller og Kierkegaard,
kæmpende mod Eros i deres lidenskabeligt be?
vægede Sind. I Gennembrudstiden farves Kunsten
290