278 / 361
Idéer, der er større og stærkere end Menneskéfor#
nuftens Realiteter. —
Men vi kunde nu mødes i forholdsvis Enighed
om det Spørgsmaal, som havde været det eneste
Stridsemne af Betydning i vort indbyrdes For*
hold. V i kunde nu roligt mødes paa den Jord#
bund, der før havde brændt os under Fødderne.
Jeg kunde nu med et forstaaende Smil modtage en
Bog med Ded ikation som følgende: »Til H. N., som
bedes læse denne Bog med V elv ilje, skønt den
hverken handler om Tyskere eller om Jøder, og
der er jo ikke andet, vel?« — eller de smaa gule
Tilskuer
særtryk med en T ilegnelse som denne:
Til Henri Nathansen:
Er du den Jødernes Konge?
H. N .: Du har sagt det!
Og nu behøvede han ikke mere — som i et Brev
af 1912 i An ledn ing af en Brevveksling om det
samme Spørgsmaal — at slutte med disse Linjer:
». . . Vi to vil imidlertid ikke gøre hinanden Li#
vet surt. Magterne gør det svært nok for os alle
uden vor Haandsrækning. Heller vil jeg give
Dem min Haand og bede Dem tro paa mit Ven#
skab og lade al Pirrelighed fare.« —
268