tergade, hvor han »i uafbrudt Skaben vandrede op
og ned af Gulvet og dikterede dem til sin Moder«.
Og den første offentlige Fremtræden paa Universi*
tetets Katheder som den unge St. Georg i Kamp
med Traditionens og Reaktionens mangehovede
Drage . . .
Billederne skifter . . .
For hvert afhugget Hoved vokser to nye frem,
for hver omstyrtet Vindmølle svinger det dobbelte
Antal de genfærdsagtige Flagermusvinger. Flyg*
tende som en Pyrrhus fra Sejren, der viste sig at
være et Nederlag, drager han i Landflygtighed,
halvt Helt, halvt Nar som de andre eksilerede Fyr?
ster af hans Stamme.
Judæa
dukker op af Under*
bevidstheden som en Tilflugt i Landflygtigheden.
Han samler sine splittede Kræfter i Centrum, kæm*
per for personlig Frihed og Sandhed i Forbund med
Heltene af sin Race: Heine, Lassalle, Disraeli —
»Kamphanerne i den store Stil«. Han hærder sit
nervøse Sind i Ilden fra deres Flamme — som en
Fugl Fønix stiger hans Ry af Asken, hans Navn om*
bølges af Røgelsens Virak, hendes kejserlige Maje*
stæt i højstegen Person stiger ned fra sin Trone
og hilser ham med Ordene: »Nun mussen Sie hier
bleiben« . . .
Da lyder Hjemlandets lokkende Fuglerøst — og
han følger dens Kalden —
346