274 / 346
2 6 9
mellem de paagældende Organisationer. I Virkeligheden var man altsaa
lige v id t, og da man jo ikke kunde vente Myndighedernes Hjælp til at
paase Overholdelsen af en privat Aftale mellem de to Organisationer,
vedtog Lauget paa en ekstraordinæ r Generalforsamling i September 1928
at ophæve Vedtægten af 1924. 1. Oktober 1932 traad te en ny Lukkelov
i K raft. Ved denne opretholdes den Bagere, Kagebagere og Konditorer
ifølge Politivedtægten givne Ret til efter almindelig Lukketid a t for
handle de under deres Næring henhørende Varer til Fortæring paa Stedet.
De samme Næringsdrivende er berettigede til i Tiden fra 6 Morgen til
10 Aften a t sælge ud af Huset samtlige under deres Næring henhørende
Varer sam t Mælk. E fter Kl. 10 Aften og til det T idspunkt, da de ifølge
Politivedtægten skal lukke, er de uberettigede til Salg ud af Huset af
andre Varer end Konfekt, Chokolade og Sukkervarer. Som det vil ses,
er de gamle Tvistespørgsmaal ikke bragt ud af Verden ved den nye Lov,
der stadig ikke sæ tter Bom for Overtrædelser, og Striden om Lukke
tiden er sikkert ikke end t endnu.
En anden Lov, der siden dens Fremkomst har vak t adskillig Misfor
nøjelse b land t det store Flertal af Bagere, og som der stadig arbejdes
paa a t faa ændret, er
B
a g e r il o v e n
a f
9.
J
u n i
1920. Dennes Forgængere
af 6. April 1906 og 26. Februar 1910 skal her lades uom talt, men vil
blive næ vn t, naar vi kommer til Spørgsmaalet om Fridøgnet (S. 291).
I 1918 va r N atarb e jd e t i Bagerierne blevet afskaffet, dog ikke for Me
strene, deres H u struer og Børn over 18 Aar, efter a t Bagerne over hele
Landet havde h aft Lejlighed til a t udtale sig herom. 546 erklærede sig
da for N atarb ejd ets Bibeholdelse, men 1429 erklærede det for unød
vendigt, og 277 afgav ufuldstændige Svar. Vi skal ikke komme nærmere
ind paa Enkelthederne i Bageriloven af 1920, der kun tillod Natarbejde
i Bagerier, der arbejdede med Treskifte, men forbød Arbejde andre
Steder før Kl. 4 Morgen. Følgen blev, a t de allerfleste Bagerier i de tid
lige Morgentimer kom til a t arbejde under et Hø jtryk , som man vanske
ligt gør sig noget Begreb om, for a t faa Brødet færdigt i rette Tid, og
særligt uheldigt stillede blev de Bagerier, der har Filialer og Udsalg,
da der ogsaa maa beregnes Tid til Transporten af Brødet til disse. Mange
Steder greb Mesteren, naar han da evnede det, til den Udvej personligt
a t begynde tidligere, saaledes a t Forarbejdet, d. v. s. Dejglægning, Op-
fyring o. 1., var udført, naar Svendene mødte Kl. 4, men dette kan n a tu r
ligvis ikke praktiseres i Bagerier, hvis Indehavere er ældre eller svage
lige eller Enker. Ligeledes kan i de smaa Bagerier, der drives uden Hjælp