309 / 346
3 0 4
to ra te t, a t der ikke vilde blive skredet ind mod Mestre, der lod deres
Lærlinge begynde Kl. 4, da der allerede i Rigsdagen forelaa Forslag til
en Lovændring, hvorved dette skulde tillades for Bagerlærlingenes Ved
kommende. Dette skete da ogsaa fra 1. Ju li 1922. Det var da ogsaa gan
ske absurd a t ville nægte Lærlingene a t arbejde i Tiden fra Kl. 4 til 6,
netop i de Timer, da a lt Arbejde i Bagerierne foregaar under H ø jtryk ,
og netop i de Timer, da Lærlingene har den stø rste Adgang til a t lære
H aandvæ rket.
Næringsloven af 1857 bestem te, a t der skulde aabnes Adgang for dem,
der m aatte ønske det, til a t aflægge
Svendeprøve
i Haandværksfagene i
Overensstemmelse med Regler, der nærmere skulde fastsæ ttes, og i H.
hertil udkom 6. August 1862 et R egulativ , der fastsa tte Bestemmelser
for Aflæggelse af frivillige Svendeprøver indenfor en Række Fag. Bager
faget va r ikke imellem disse og er heller ikke senere kommet til, idet
Bagerne har foretrukket, a t Svendeprøverne skal aflægges overfor de af
Lauget udmeldte Skuemestre og ikke for Magistraten.
Hvori Svendeprøven har bestaaet i den første Del af det heromhand-
lede Tidsrum ses ikke af Laugets Arkiv, men 31. J a n u a r 1889 vedtoges
det enstemm igt, a t Prøven udvidedes derhen, a t den prøvende Lærling
skulde kunne: 1. slaa alle Sorter Tvebakker op, sæ tte dem af og skære
dem, 2. a t sæ tte store F ranskbrød og Sigtebrød i Værk og lange dem
ud, og 3. a t slaa en Plade W ienerbrød op af de almindelige gængse Sorter.
Det var dog ikke Meningen, a t den prøvende Lærling skulde vise sin
Færdighed paa alle Punk ter, men han skulde have læ rt dem og kunne vise
de Prøver, der m aa tte blive forlangt af ham. Paa Laugssamlingen Aaret
efter kunde Oldermanden meddele, a t de udvidede K rav havde gjort deres
Virkning, idet Ungsvendene var flinkere end ved de tidligere Prøver.
Paa en ekstraordinæ r Generalforsamling i December 1900 oplæste og
motiverede Oldermanden et n y t Forslag for Lærlingeprøven, idet han
betonede Nødvendigheden af Læ rlingekontrakter, da det ofte va r van
skeligt for Oldermanden a t bedømme, hvor v id t en Lærling virkelig
havde udstaaet sin Lære. Han betonede yderligere, a t det ikke va r mu
ligt a t stille tilstrækkelige K rav m. H. t. Læretidens Længde hos den
sidste Mester, da det gjaldt om a t bevare Prøven for Lauget og a t und-
gaa den offentlige Ordning. løvrigt vilde Læ rlingekontrakter modvirke
Ondet »bortløbne Lærlinge«. Forslaget vedtoges med den Æ ndring, at
der fremtidig skulde vælges tre Skuemestre i S tedet for, som hidtil, to,
af hvilke en skulde afgaa hvert Aar.