307 / 346
3 0 2
i de vanskelige Aar efter Verdenskrigens Afslutning med de to store
og hu rtig t paa hinanden følgende Striker. Det skal fuldt ud indrømmes,
a t der var uhyre mange Ting, som Svendene havde god Ret til a t ønske
ændrede. Der m a a tte og skulde komme en k raftig Æ ndring i de usle
Forhold, som Svendene levede under, de ofte elendige Logiforhold og
ligesaa elendige Lønninger, den lange A rbejdstid og meget andet. Men
givet er det, a t m angt og meget kunde have væ ret gennem ført med
mere Lempe. Af de mange Udtalelser, der rummes i Laugets Forhand
lingsprotokol, fra Mestrene, n aar Svendenes Ønsker og K rav va r til
Behandling, fremgaar det, a t der som oftest af Mestrene har væ ret næ ret
venlige Følelser og dyb Forstaaelse for Svendenes K aar og raad et Ønsker
om, saa v id t m uligt, a t kunne stille sig imødekommende overfor dem.
N aar dette ikke altid har kunnet ske, har Grunden væ ret den, a t de fleste
K rav m a a tte efterfølges af en Prisforhøjelse, og Mestrene h ar Aarhun-
dreders E rfaringer for, hvorledes en saadan modtages af Publikum .
E t stæ rk t og uimodsigeligt Bevis paa Mestrenes gode Følelser overfor
Svendene er Mestrenes Omsorg for de gamle Svende, den Omsorg, der
har givet sig Udslag i Oprettelsen af Laugets Stiftelse for gamle Svende.
Om denne vil der blive fo rtalt, naar vi kommer til a t om tale Laugets
filantropiske Virksomhed.
A t der ogsaa har væ ret Lønkampe mellem Mestrene paa den ene Side
og Kuskene (Chaufførerne) paa den anden Side er natu rlig t, men Kam
pene har aldrig væ ret af alvorligere A rt, er altid løst i Fordragelighed,
og vi skal af Pladshensyn ikke komme ind herpaa, men gaa over til a t
tale om Forholdet til Fagets
Lærlinge.
Som allerede i forrige Afsnit om talt begyndte Faget i første Halvdel
af 1800-Tallet a t faa rigeligere Tilgang af Lærlinge, end Tilfældet tid
ligere havde væ ret, da det næsten var en Sjældenhed, a t der var Drenge,
der valgte a t gaa den Vej. Medens vi har væ ret i S tand til a t belyse
dette med nogle Tal for Tiden før 1860, ved vi in te t om, hvorledes T il
gangen af Lærlinge har formet sig i de næ rmest herefter følgende Aar-
tier, idet Laugsarkivet slet in te t indeholder herom. Det første, vi hører
om Lærlingeforholdet, stamm er fra saa sent et T id spunk t som i 1884,
da der paa en Generalforsamling 24. J a n u a r ud taltes Beklagelse over,
a t Lærlingene efter en ko rt Læretid blev udkøbt mod en højere Løn,