297
ligede Bagersvendenes Optræden, hvorved ogsaa
A r b e j d e r n e s F æ l l e s
b a g e r i
va r blevet sat ud af Drift, men paa samme Møde vedtoges ogsaa
en anden Resolution, der opfordrede til ved frivillige Bidrag a t stø tte
de strikende Bagere »i deres berettigede Kamp«. Dagen efter holdt disse
Møde, hvor det vedtoges a t fortsæ tte Kampen, ogsaa overfor Arbejdernes
Fællesbageri.
Im idlertid arbejdede Mestrene baade i Fabrikkerne og i Bagerierne
for fuld K raft, og, ta k k e t være den glimrende Organisation og Mestrenes
ufortrødne Arbejdsiver, svigtede Byens Brødforsyning ikke et eneste
Øjeblik. Man naaede ikke blot til a t præstere Rugbrødsfabrikkernes
daglige P roduk tion , men ogsaa til a t dække Arbejdernes Fællesbageris.
Kun et P ar ganske enkelte Mestre svigtede deres kollegiale Forpligtelser
og søgte a t lukrere paa deres Fagfællers Bekostning, men en Nægtelse
af Rugbrødsleverancer bragte dem hu rtigt paa andre Tanker. Kun i et
enkelt Tilfælde blev det nødvendigt a t idømme en Mulkt paa 200 Kr.
Ialt benyttedes under Striken 280 Mestre til Arbejde udenfor deres egne
Bagerier, heraf 67 i Fintbrødsbagerier og 213 i Fabrikkerne. Af de ikke-
faglærte Interessenter blev ingen benyttet. 7. September var man naaet
op paa en saadan P roduktion, a t man kunde udvide de af Centralledel
sen fa stsa tte Brødsorter, og allerede da viste Svendenes Kampiver at
have sat sig en Del. 9. September afholdt Svendene en Generalforsamling,
og her vedtoges det a t optage Arbejdet paa de Betingelser, hvorom de
to P a rte r før Striken var blevet enige. Arbejdet genoptoges derefter i
Rugbrødsfabrikkerne Onsdag d. 11. September om Morgenen, i Fint-
brødsbagerierne i Løbet af samme Dag og i Konditorierne Torsdag
Morgen, men samme Dag, som Arbejdet genoptoges, idømte Voldgifts
retten Bagernes Forbund en Bod paa 8000 Kr. og Konditorernes Fag
forening en Bod paa 2000 Kr.
Kampen v a r end t med en straalende Sejr for Lauget, der havde vist,
hvor stæ rk dets Stilling var blevet under en energisk og maalbevidst
Konsolideringspolitik og gennem et enigt og ubrydeligt Sammenhold,
der varslede godt for kommende Tider.
Kort efter Kampens Slutning, nemlig i November, henstillede Pris
reguleringskommissionen til Lauget, a t dette imødekom Svendenes Øn
sker om Lønforhøjelse. Dette Spørgsmaal vedkom jo egentlig slet ikke
Kommissionen, men da denne ønskede a t sikre en rolig Udvikling af
Forholdene, og da Svendene havde henvendt sig til den med Anmod
ning om a t tage Sagen op, skete Henvendelsen til Lauget, idet man