293
til Møde i Arbejdsgiverforeningen, og Lauget tilbød her fra Begyndelsen
af Aaret 1914 a t give 1 Kr. i Lønforhøjelse i Bagerier med mere end 6
Mand F in tbrød sarbejdere, 1 Kr. til Herdpaasæ ttere og 1 Kr. i Rug
brødsfabrikkerne, men T ilbudet afvistes af Svendene som ganske util
strækkeligt. Sagen indankedes derefter for Forligsmanden, og 13. Februar
afholdtes det første Møde her. Det varede 13 Timer, men de sidste 6
y2
Time bestilte P a rtern e efter Oldermandens Udsagn ikke andet end at
gaa op og ned ad Gulvet. For a t faa Gang i Forhandlingerne frafaldt
Lauget Fordringen om Udskydelse af Forhøjelsen til 1914, og tilsidst
var kun Uenigheden om Lønskalaen tilbage. Det tog Svendenes Re
præ sen tanter et P ar Timer a t enes om et ny t Forslag hertil, som det
kun tog Mestrene % M inut a t sige nej til. E t ny t Forslag, som Sven
dene stillede, led samme Skæbne, og Forhandlingerne blev afbrudt.
Lauget indkaldte derpaa Kredsformændene til Møde, udfyldte Arbejds-
sedlerne, havde mellem 20 og 30 Mestre i Reserve og Tilsagn fra 28
Mestre fra Provinsen om Heldagsarbejde; der var saaledes ingen Fare
for, a t man ikke skulde kunne forsyne Byen med de nødvendige Brød
sorter, ja endog forøge disse. Da stillede Forligsmanden i sidste Øjeblik
et Forslag, der kun afveg ubetydeligt fra Laugets, og da dette vedtoges
af Svendene, afblæstes Striken. Hele Striden bidrog kun til paa ny a t
vise, hvor godt Lauget stod ru stet overfor en eventuel. Arbejdsnedlæg
gelse, og Bevidstheden herom styrkede naturligvis Lauget. »Vi har haft
et godt Rygstød
i
hele vor S tand og dens Beredvillighed til at gøre sin
Pligt«, ud ta lte Oldermand
P
it z n e r
i
sin Beretning, »men jeg vil have
Lov til a t paatale en eneste Ting. Vi var 17, der sad i Centralledelsen
og var vo rt Ansvar fuldt bevidst, men jeg vil hverken nu eller en anden
Gang paa B arberstuer eller lignende Steder have Raad om at vise Imøde
kommenhed eller om, hvilken Vej vi skulle vælge. Det hedder: Brug
Krigen vel, men tilbyd Fred. Lige saa nødig jeg vilde Krigen, lige saa
roligt havde jeg tag e t den, th i vi havde sejret«. Ordene er karakteristiske
for P itzner og citeres derfor her. Om hvad Svendene havde opnaaet
kun d e tte : de havde i et 3 Mands Bageri krævet en Forhøjelse og Ud
giftsforøgelse af 3250 Kr. De opnaaede 156 Kr. det første og 260 Kr.
det andet Aar. Alle øvrige Fordringer var tilbagevist. De mindste Bage
rier fik ikke en Øres Merudgift.
Omkring N y ta a r 1916 forelaa der Opsigelser af alle Lønnings- og Ar-
bejdsregulativer indenfor Bagerfaget, idet Fyrbøderne sagde deres Over
enskomst op til 1. F ebruar, Bager- og Konditorsvendene sam t Rugbrøds