295 / 346
2 9 0
med til a t afskedige sine Svende og lade Mestre træde i deres Sted, men
han vilde aaben t og ærligt bekende, a t de R esu ltater, der v a r opnaaede,
langt overgik, hvad han havde v en tet. »Det er bogstavelig Sandhed, at
Arbejdet — i a lt Fald i m it Bageri — gaar udmæ rket, og hvis Svendene
ikke har Lyst til a t tage fat igen, saa skal jeg ikke beklage det, hvis
de Mestre, der arbejder hos mig, vil vedblive a t arbejde; jeg vil da ikke
savne mine Svende«. Som Eksempel paa, hvad der med god Vilje kunde
præsteres ved et saad an t Sam arbejde, anførte M arstrand , a t 8 Mestre
i hans Bageri i Løbet af 8 å 10 Timer havde forbagt 20 Sække Mel å
200
u
udelukkende i 10 Øres F ranskb rød , »og«, tilføjede han, »det var
F ran skb rød af fortrinlig K valitet og sm uk t Udseende. D ette er, som
enhver Bager vil erkende, en s to ra rte t P ræ station af 8 Mand i den an
førte Tid. Jeg havde tæ n k t mig, a t de 8 Mestre i 8 å 10 T imer havde
forbagt 10 Sække Mel. Mine Forventninger er altsaa i høj Grad bievne
overtrufne. Hvis A rbejdsstandsningen skal fortsæ ttes, og vi op tager Bag
ningen af Boller, saa tv iv ler jeg efter de gjorte E rfaringer ikke om, at
6 Mestre i m it Bageri med Lethed vil producere 20,000 Boller i Løbet
af 8 å 10 Timer, og hvis man blot præsterer noget lignende i en halv
Snes andre Bagerier, saa vil der ikke være Grund til a t ængstes og spørge,
hvorledes vi skal skaffe tilstrækkeligt mange Boller; nej saa er der sna
rere Grund til a t blive ængstelig for Overproduktion, saa man maa
spørge sig selv: hvorledes skal vi faa alle disse Boller solgt?
Den, siden vi afskedigede Svendene, forløbne Tid har v ist os, a t Kø
benhavns Bagermestre
fuldstændig
kan forsyne Byen med det fornødne
Brød
uden
Svendenes Assistance, og dette er efter min Formening et
R esu ltat, der har den allerstørste Betydning for Frem tiden, hvis Sven
dene a tte r skulde paaføre os en Kamp som den, der nu sta a r paa. Jeg
tilraader dog gerne, a t vi — af Hensyn til Publikum — tager mod Til
budet om Voldgift. Men hvordan det nu end gaar eller ikke gaar, saa
imødeser ialtfald jeg Frem tiden med Ro. Nu kender vi vor S tyrke og
de Midler, vi raader over, og de er tilstrækkelige til a t klare en saadan
Situation«.
Den første store Kamp va r end t! Der er ingen Tvivl om, a t Mestrene
kunde have ført den sejrrigt til Ende og opnaaet langt bedre Vilkaar
end de, der nu bødes dem af V o ldg iftsretten ; men Kampen havde vist
Mestrene, hvor stæ rk t de stod gennem deres Organisation, det gamle
Laug, og Kampen havde læ rt dem, hvorledes de bedst kunde udny tte
deres Magt. Da der igen efter adskillige Aars Forløb udbrød Strike inden