296 / 346
291
for Faget, havde Mestrene faaet Erfaringer for, hvorledes Kampen skulde
føres for a t gøre den rette Virkning, og Erfaring for, at Sammenholdet
er af den allerstørste Betydning, hvis Sejren skal vindes. Derfor blev
Kampen i 1898 af uvurderlig Betydning for Lauget og dets Medlemmer.
I April 1899 meddelte Forbundets Københavns Afdeling, at alt Ar
bejde, saavel i B rødfabrikker som i Bagerier, vilde blive standset 1.
Maj fra 12 Middag til 12 Nat. Lauget protesterede straks overfor For
bundet mod dettes egenmægtige Fremfærd, der ganske savnede Hjemmel
i noget R egulativ, og meddelte, a t det vilde gøre Forbundet ansvarlig
for eventuelle Følger af dets Fremfærd. Denne lille 12 Timers Arbejds
nedlæggelse fik dog ingen Følger.
11.
April 1901 stadfæstedes Lov
om
A
r b e j d e
i
F
a b r ik k e r
og
d e r
m ed
LIGESTILLEDE VIRKSOMHEDER SAMT DET OFFENTLIGES TlLSYN DER
MED.
Ved Loven oprettedes Arbejds- og Fabriktilsynet. Undergivet
Loven v a r enhver Arbejdsgiver, der i samme Bedrift beskæftigede flere
end 5 Arbejdere, eller som — uden H. t. Antallet af de af ham beskæf
tigede Arbejdere — i Virksomheden benyttede mekanisk Kraft, der til
vejebragtes ved H jæ lp af Damp, Gas, Petroleum, Elektricitet eller lig
nende. Loven foreskrev forskellige Regler m. H. t. Indretningen af
Lokaler, Belysningen af disse, Børns Arbejde o. a. m. 6. April 1906 ud
kom Lov
om
A
r b e j d e
i
B
r ø d
-
og
K
a g e b a g e r ie r
samt
K
o n d it o r ie r
,
den første »
Bagerilov
«, hvorefter de i førstnævnte Lovs § 1—7 fastsatte
Bestemmelser vedblivende skulde gælde Arbejdet i Brød- og Kagebage
rier sam t Konditorier, der dreves som Erhverv i eller uden Forbindelse
med Beværternæring, og i hvilke der anvendtes anden Medhjælp end
den paagældende Arbejdsgivers Hustru og Børn under 18 Aar. Loven
fastsatte forskellige Regler for Børns og unge Menneskers Arbejdstid.
Saaledes m a a tte A rbejdstiden for unge mandlige Arbejdere mellem 16
og 18 Aar i hv ert T idsrum af 24 Timer ikke overstige 11 Timer, hvis
nogen Del af Arbejdstiden faldt mellem 8 Aften og 4 Morgen, heri ind
befattet Hvile- og Spisetider. Nettoarbejdstiden m aatte ikke overstige
9% Time. Voksne Arbejdere skulde have en samlet Arbejdsfrihed paa
24 Timer i hver Uge, hvad enten de var Svende, Hjælpere eller Lærlinge;
dog skulde saadanne Arbejdere i indtil 3 Timer af denne Fritid kunne
beskæftiges med Surlægning, Hævlægning, Dejglægning, Rengøring i
Bageriet sam t Opfyring i Ovne og Dampkedler, idet der højst m aatte
benyttes en Mand for hver Ovn, en Etageovn regnet for een Ovn, og
dette Arbejde skulde henlægges til Begyndelsen eller Slutningen af den
19*