303 / 346
2 9 8
lod dette forstaa, a t man selvfølgelig v ar klar over, a t Mestrene ved en
Lønforhøjelse m aa tte have Dækning for den Merudgift, som en saadan
medførte. Det var dog vistnok næ rmest de urolige Forhold i Nabo
landene, der ængstede Kommissionen, og denne henstillede til Older
manden a t forhandle med Arbejdsgiverforeningen. Da ogsaa denne til-
raadede a t vise Imødekommenhed overfor Svendene trod s disses Op
træden ved den ulovlige Arbejdsnedlæggelse, forelagde Oldermanden
Spørgsmaalet paa en ekstraordinæ r Generalforsamling 19. November, og
Lønforhøjelsen vedtoges.
Freden varede dog ikke længe. 18. Marts 1919 afholdt Lauget en
ekstraordinæ r Generalforsamling, paa hvilken O ldermanden oplæste et
Forslag fra Svendene til et n y t Regulativ, om hv ilket der havde væ ret ført
flere resultatløse Forhandlinger, og som derfor nu skulde viderebehandles
i Arbejdsgiverforeningen. Denne havde givet Tilsagn om, a t denne Gang
skulde den overordentlige Kommission ikke faa Lov til a t blande sig i
Sagen. Forslaget havde væ ret d rø ftet i de forskellige Kredse, for at
Laugsbestyrelsen kunde blive orien teret om, hvorledes man vilde stille
sig overfor en eventuel Strike, og der havde vist sig Enighed om, at
der kunde forhandles om Løn og A rbejdstid, medens andre Emner skulde
være udelukkede. R e su lta tet af Drøftelserne paa Generalforsamlingen
blev, a t Bestyrelsen fik Bemyndigelse til a t forhandle videre med Sven
dene og eventuelt afslutte Overenskomst med disse. Forhandlingerne fik
denne Gang en fredelig Udgang.
I Ju li samme Aar krævede Svendene et ugentligt Dyrtidstillæg paa
10 Kr., idet de krævede Svar paa dette Forlangende senest 15. Juli.
Da det var umuligt for Mestrene a t yde dette Tillæg uden sam tidig at
forhøje Brødpriserne, — idet der nu fire Gange va r blevet foretaget
Lønforhøjelser, uden a t Mestrene havde faaet noget Æ kvivalen t for
disse, — afholdtes flere Forhandlingsmøder med Svendene uden Resul
ta t. Lauget havde henvendt sig til den overordentlige Kommission, der
jo i disse E fterkrigsaar bestem te Priserne, med Anmodning om a t faa
Franskbrødsprisen forhøjet fra 25 til 30 Øre, og Kommissionen havde
stillet i Udsigt a t ville gaa med hertil. Lauget vilde im idlertid ikke oftere
gaa med til Lønforhøjelser paa Basis af Kommissionens Løfter, idet
det havde sørgelige E rfaringer for, a t Kommissionens Tilsagn ikke be
tød ret meget, og Bestyrelsen foreslog derfor paa en ekstraordinæ r Ge
neralforsamling 12. Ju li 1919, a t man kun gik ind paa a t yde Svendene
det ønskede Tillæg, naar Mestrene havde faaet Tilladelse til a t forhøje